Vi har spurgt en række
færdiguddannede jurister om hvad de går og laver.
Her kan du læse mere om hverdagen hos:
Dit navn og alder?
Hvad er din titel og
arbejdssted?
Dommerfuldmægtig ved Retten i Sønderborg.
Antal jurister på
arbejdspladsen/kontoret?
4 - 2 dommere, 1 retsassessor og 1 dommerfuldmægtig.
Hvordan er en typisk
arbejdsdag for dig (mødetid osv.)?
Arbejdstiden er i princippet 37 timer om ugen, men er fleksibel og kan sagtens forenes med et familieliv. Man er dog som ansat jurist ved domstolene undergivet en rådighedsforpligtelse, og i perioder med større arbejdspres kan arbejdstiden således overstige 37 timer.
Jeg møder normalt ved 8-tiden og går typisk hjem ved 18-tiden. Så lang en arbejdsdag skyldes nu kun min egen interesse og arbejdsglæde, og altså ikke pres fra arbejdsgiver.
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Mit primære arbejdsområde er fogedret, dvs. foretagelse af udlæg i private personers eller virksomheders aktiver på baggrund af domme, frivillige forlig, gældsbreve, pantebreve m.v., udsættelse af lejemål, bistand til tvangsgennemførelse af en forælders samvær med sit barn, afholdelse af tvangsauktioner over fast ejendom, behandling af arrest- og forbudssager.
Endvidere behandler jeg gældssaneringssager, i et mindre omfang civile sager. Endelig varetager jeg en række administrative funktioner. Arbejdsdagen består bl.a. i afholdelse af retsmøder og udarbejdelse af retsbøger, afgørelse af tvistsager ved afsigelse af domme og kendelser.
Hvad er den/de største
ULEMPE(R) ved dit job?
Jeg kan rent faktisk ikke komme på nogle ulemper af betydning !
Hvad er den/de største
FORDEL(E) ved dit job?
Arbejdet er meget afvekslende, stiller store krav til ansvarlighed, kompetencer, grundighed og personlig integritet.
Har du nogle tips til nuværende
jurastuderende, der ønsker at lave det samme som dig?
Hvis man kunne tænke senere at opnå beskæftigelse indenfor domstolenes område, vil det uden tvivl være en god ide at have lidt erfaring fra relevant juridisk erhvervsarbejde i studietiden.
Dit navn og alder?
Lars Sandager-Jørgensen, 29 år, muskuløs, høj blond og viril.
Hvad er din titel og
arbejdssted?
Advokat, Hillerød.
Antal jurister på
arbejdspladsen/kontoret?
7
Hvordan er en typisk
arbejdsdag for dig (mødetid osv.)
9-17
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Retssager inden for mange juridiske disciplinær, navnlig erstatningsret samt alm. rådgivning.
Hvem er dine typiske
"kunder"/klienter?
Private samt kommuner, men også erhvervsvirksomheder.
Hvad er den/de største
ULEMPE(R) ved dit job?
At man med tiden skal "gabe" over et stort juridisk område (generalist).
Hvad er den/de største
FORDEL(E) ved dit job?
Man har en større indflydelse
på arbejdsopgaverne i ens hverdag, når man arbejder på et mindre kontor.
Desuden kommer man i berøring med mange spændende sagstyper, hvilket giver en
solid basis uddannelse.
Har du nogle tips til nuværende
jurastuderende, der ønsker at lave det samme som dig?
Få en høj karakter og lad være med at vælge efter kontorets størrelse og "kendthed" - vælg efter kemi og temperament.
Navn og alder?
Hvad er din titel og
arbejdssted?
Jurist/fuldmægtig i Juridisk afdeling, Jyske Bank, Silkeborg
Antal jurister på
arbejdspladsen/kontoret?
9
Hvordan er en typisk
arbejdsdag for dig (mødetid osv.)?
Mødetid kl. 8.15-16.15. Ind imellem kan der dog være lidt overarbejde.
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Forskellige opgaver/spørgsmål indenfor kaution, pant, finansieringsret, tinglysning m.v - Undervisning af medarbejdere, sagsbehandling. I det hele taget skal vi bistå bankens medarbejdere med løsning af en lang række forskellige juridiske spørgsmål
Hvem er dine typiske
"kunder"/klienter?
Medarbejdere rundt om i de enkelte afdelinger af Jyske Bank.
Hvad er den/de største
ULEMPE(R) ved dit job?
Ikke nogen umiddelbart, dog er der en del "bankmæssige" ting, som man ikke kender til som nyuddannet jurist, og som tager en del tid at lære i starten.
Hvad er den/de største
FORDEL(E) ved dit job?
Spændende opgaver, flextid, efteruddannelse, gode kolleger, der er flinke til at "hjælpe".
Har du nogle tips til nuværende
jurastuderende, der ønsker at lave det samme som dig?
Forskellige formueretlige kursusfag, især finansieringsret vil være en fordel.
Dit navn og alder?
Hvad er din titel og
arbejdssted?
3. års advokatfuldmægtig (når du læser dette, er jeg advokat!!!)
Antal jurister på
arbejdspladsen/kontoret?
6
Hvordan er en typisk
arbejdsdag for dig (mødetid osv.)?
9.30-17.30
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Rådgivning af erhvervsklienter - særligt vedrørende skatte- og selskabsret.
Hvem er dine typiske
"kunder"/klienter?
Mellemstore virksomheder.
Hvad er den/de største
ULEMPE(R) ved dit job?
Kontoret er placeret i Kolding...
Hvad er den/de største
FORDEL(E) ved dit job?
Gode arbejdstider og spændende arbejdsopgaver.
Har du nogle tips til nuværende
jurastuderende, der ønsker at lave det samme som dig?
Få et hæderligt gennemsnit og send en ansøgning.
Dit navn og alder?
Hvad er din titel og
arbejdssted?
Fuldmægtig, Århus Kommune.
Antal jurister på
arbejdspladsen/kontoret?
Der er ca. 12 på arbejdspladsen og 3,5 på kontoret.
Hvordan er en typisk
arbejdsdag for dig (mødetid osv.)?
Der er flextid på arbejdspladsen, så man kan selv disponere tiden. Typisk møder jeg kl. 8.30 og går hjem ved 16.00.
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Sagsbehandling for huslejenævnene, udbud og øvrige foreliggende opgaver.
Hvem er dine typiske
"kunder"/klienter?
Internt er det især huslejenævnene, eksternt er det borgere, som skal vejledes om lejeretten eller have en afgørelse på et lejeretligt problem.
Hvad er den/de største
ULEMPE(R) ved dit job?
Ingen.
Hvad er den/de største
FORDEL(E) ved dit job?
Flextid, tid til at fordybe sig problemstillinger/høj faglig standard, gode udviklingsmuligheder, sikkerhed, løn under barsel og gode kantineforhold.
Har du nogle tips til nuværende
jurastuderende, der ønsker at lave det samme som dig?
Tag kursusfaget lejeret.
Dit navn og alder?
Hvad er din titel og
arbejdssted?
Advokat, ansat hos Advokaterne i Jyllandsgården A/S, Frederiksgade 72.
Antal jurister på
arbejdspladsen/kontoret?
Vi er 4 advokater, hvoraf 3 ejer selskabet.
Hvordan er en typisk
arbejdsdag for dig (mødetid osv.)?
Jeg møder typisk omkring kl. 9 hvor kontoret åbner og gennemgår min post. Herefter går dagen med ekspedition af de forskellige sager, afholdelse af møder samt evt. en tur i fogedretten, hvilket typisk er yngste jurists opgave.
Op til de dage hvor jeg har domsforhandling går det meste af tiden med at forberede dette. Jeg forsøger i videst muligt omfang at gå hjem omkring kl.18 og holde weekenden fri, men det lykkes desværre ikke altid.
Hvilke arbejdsopgaver har du?
Jeg arbejder primært med lejeret, og opgaver i den forbindelse kan være udarbejdelse af påkravs- eller ophævelsesskrivelser, gennemførelse af udsættelser, samt sager ved boligretten. Desuden gennemfører jeg inkassosager, udarbejder private dokumenter, behandler konkursboer, samt gennemfører retssager indenfor stort set alle juridiske områder.
Hvem er dine typiske
"kunder"/klienter?
Mine typiske klienter er ejendomsselskaber, private udlejere, mindre erhvervsvirksomheder samt private.
Hvad er den/de største
ULEMPE(R) ved dit job?
Den største ulempe ved mit job er, at jeg ikke har mulighed for at drøfte forskellige problemstillinger med andre ansatte advokater/advokatfuldmægtige, men er henvist til at vente til en af partnerne kan træffes. Endvidere er de sociale aktiviteter af samme grund ligeledes meget begrænsede.
Hvad er den/de største
FORDEL(E) ved dit job?
Mit job indebærer en meget stor selvstændighed og med dette følger naturligvis ansvaret for de enkelte sager, hvilket er meget motiverende.
Har du nogle tips til nuværende
jurastuderende, der ønsker at lave det samme som dig?
Mit bedste råd ville være at tage brede kursusfag som lejeret, fogedret osv. og droppe de mere specifikke erhvervsretlige kursusfag som man i mindre grad anvender på et mindre kontor.
Hvis du ikke er meget udadvendt vil den megen klientkontakt, samt møderne i retten nok ikke lige være dig. I så fald vil en mere specialiseret stilling på et af de større kontorer nok være at foretrække.
Kender du andre færdiguddannede jurister - eller er du selv færdiguddannet - er du velkommen til at komme med yderligere spørgsmål og svar om dit job.